77 34 18 18

Abonnements- og lejeservice forretningsbetingelser

*Vær opmærksom på, at ved handel med lejeservice, vil generelle forretningsbetingelser stadig gælde.*

Betingelser for produkter på abonnnement (Hardware as a Service) samt leje og lejeservices


Disse betingelser gælder for alle aftaler med Duka A/S (herefter Duka) om leje af et Duka-produkt, eller et Duka produkt på abonnement, medmindre anden skriftlig aftale er indgået. Dukas generelle forretningsbetingelser gælder tillige for kundeforholdet. Ved modstrid mellem de generelle og disse specifikke betingelser har de specifikke betingelser og tillægsvilkår forrang.


Du skal være mindst 18 år og myndig for at indgå en abonnements- eller lejeaftale. Din aftale med Duka består af dit mundtlige samtykke og/eller Dukas elektroniske ordrebekræftelse, der viser, hvad du har bestilt hos Duka.


Duka forbeholder sig retten til at lade en kunder, der ønsker at bestille et lejeprodukt, blive kreditvurderet efter Dukas egen kreditpolitik. Findes vurderingen utilfredsstillende er Duka berettiget til at afvise bestillingen uden videre.


En aftale omkring abonnement eller leje skal altid indgås direkte mellem Duka og abonnent eller lejer. En bestilling af en abonnements eller lejeaftale til anvendelse af en 3. part, vil som udgangspunkt bliver afvist.


Særlige betingelser for Duka iPad


Duka iPad er et unikt abonnements-produkt, der udbydes af Duka og en række specifikke betingelser gælder for dette produkt:


Der er, i modsætning til visse andre Duka produkter ikke automatisk ombytning er 3 år.


Duka anvender refurbished iPads til dette produkt. Dvs. den Duka iPad du modtager, kan tidligere have været brugt og er blev klargjort til ny brug. Al data fra evt. tidligere bruger er slettet før genanvendelse.


Duka tager på intet tidspunkt, ansvar for data du opbevarer og anvender på produktet. Det er dit eget ansvar at sørge for sikkerhedskopiering og backup af data, det er også dit ansvar at sikre at din data ikke et tilgængelig for andre end du ønsker. Duka anbefaler at du eks. anvender koder og skærmlås, samt at du anvender Apple-ID mhp. sikkerhedskopiering.


Lader, kabler, stik, cover er en del af aftalen og skal altid returneres ved opsigelse af abonnement eller ved ombytning. Ved manglende tilbagelevering af tilbehør eller iPad skal du erstatte den eller disse ud fra alm. listepriser.



Særligt vedr. returret og opsigelse samt opsigelse af abonnementet de første 3 måneder


Inklusive i abonnementet er en personlig opsætning og tilpasning eks. oprettelse af AppleID. Når du tager disse services i brug, frafalder den normale ret til fortrydelse indenfor 14 dage.


Bemærk at din første betalingen for Duka iPad, som indeholder 3 måneders abonnement, ikke kan blive refunderet, ifm. din evt. opsigelse af abonnementet. Derudover kan abonnementet opsiges når Du ønsker det.


Abonnementet vil, under alle omstændigheder, fortsætte indtil du har leveret produktet, inkl. alle medfølgende dele og emballage, tilbage til Duka.


Kontakt kundeservice på tlf. 77 34 18 18 for at aftale nærmere.



Du er selv ansvarlig for data på produkter


Duka tilbyder ikke sikkerhedskopiering af dine data, apps m.v.. Det er til fulde dit eget ansvar at sikre kopi af data eks. hvis du indsender produkter til reparation, ombytning eller andet.


Kontakt Dukas kundeservice på tlf. 77 34 18 18 for at lave en aftale om reparation, ombytning eller tilbagelevering.



Du skal nulstille iPad ved tilbagelevering af iPad på abonnement


Når du skal tilbagelevere din iPad ifm. en opsigelse af dit abonnement, er du ansvarlig for at produktet er nulstillet. Har du ikke nulstillet iPad'en inden den returneres til Duka A/S vil du blive opkrævet 750 dkr. til at dække fragt og udgift ifm. nulstilling.



Nulstillingen kan gøres på følgende måde:



  1. Gå til indstillinger -> Generelt -> nulstil iPad

  2. Slet alle dine data fra iPad: Tryk på ”Slet alt indhold og alle indstillinger”



Særlig garanti for iPad på abonnement


Et iPad på abonnement produkt indeholder en særlig udvidet produktgaranti. Så længe at abonnementet er betalt og uafbrudt, er denne garanti i kraft. Garantien dækker løbende funktionalitet på produktet. Hvis garantien misbruges, eller anvendes uforholdsmæssigt, f.eks. ved gentagne reperationer af beskadiget skærm, forbeholder Duka sig retten til at opsige abonnementet uden yderligere varsel.


Enhver forsætlig, selvforskyldt eller uansvarlig håndtering af produktet, som leder til en skade eller forringelse af varens værdi, skal du selv betale.


1. Ejendomsret


Den abonnerede eller lejede genstand er Dukas ejendom og du kan derfor ikke sælge, pantsætte eller på anden måde retligt råde over det lejede. Der opnås ingen ejendomsret over det lejede igennem de løbende betalinger.


Dukas ejendomsret omfatter også genstande, der følger med som del af aftalen (herunder software), eller som senere erstatter (dele af) det lejede.



2. Brugsret


Lejeaftalen giver dig ret til at bruge det lejede. Brugsretten er begrænset til dig som lejer, og du er derfor ikke berettiget til at fremleje eller udlåne det lejede til tredjepart uden samtykke fra Duka.


Den lejede genstand må ikke ændres eller udskiftes. Fabrikationsnumre eller andre mærker, der tjener til identifikation af genstanden eller angiver Dukas ejendomsforbehold, må ikke fjernes.


Såfremt der installeres tredjepartssoftware på en lejet computer, er Duka ikke ansvarlig for vedligeholdelsen heraf eller for eventuelle følgevirkninger. Firmware- og BIOS-opdateringer må ikke foretages af andre end Duka.



3. Abonnements- eller Lejeydelsen


Som vederlag for brugen af den abonnerede eller lejede genstand betales en abonnements- eller lejeydelse, hvis størrelse afhænger af det lejede produkt og den lejeaftale, der er indgået. Lejen indgår som del af en serviceordning, der er underlagt vilkårene i Dukas almindelige abonnementsbetingelser. De gældende abonnementsbetingelser kan altid findes på https://www.duka.dk/forretningsbetingelser/


Visse lejeaftaler forudsætter et depositum, som betales i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen. Dette vil fremgå at det enkelte produkt, samt ordrebekræftelsen.


Lejeydelsen betales månedsvist forud. Den første regningsperiode umiddelbart efter oprettelse eller ændring af aftalen kan afvige herfra, men efterfølgende opkrævninger vil være for en periode på én måned ad gangen.


Ved indgåelse af en lejeaftale vil eventuelle andre service eller -tillægsabonnementer hos Duka, ligeledes blive opkrævet månedligt, uanset tidligere aftale om betalingsperiode, således at lejeydelse og tillægsabonnement altid faktureres samlet.


Fejl eller mangler ved den lejede genstand samt bortkomst eller beskadigelse af disse ved en begivenhed, der ikke beror på dine forhold som lejer, fritager dig ikke for at betale lejeydelsen.


Alle priser er inkl. moms.



4. Dukas ansvar


Duka er ansvarlig for, at den lejede genstand opfylder de krav og specifikationer, der fremgår af aftalen. I tilfælde af fejl eller mangler ved det lejede sørger Duka for afhjælpning fra leverandøren.


Duka er ansvarlig for at levere genstanden til lejeren i overensstemmelse med de leverings- og klargøringsvilkår, der fremgår af beskrivelsen af produktet du lejer. Se mere på det enkelte produkt i Dukas webshop på duka.dk



5. lejers ansvar


Som lejer er du ansvarlig for enhver skade på det lejede, der ikke skyldes funktionsfejl opstået ved normal brug af det lejede. Det betyder, at du som lejer bærer omkostningerne ved enhver skade, der opstår som følge af forsætlig eller uagtsom, delvis eller hel beskadigelse af det lejede. Ansvaret gælder altså også beskadigelse ved tab, hærværk eller lignende, der ikke normalt dækkes af indboforsikringen.


Som lejer er du forpligtet til at tegne en forsikring mod bortkomst eller beskadigelse af den lejede genstand samt mod det ansvar, du som bruger eller Duka som ejer måtte pådrage sig ved brug af den lejede genstand. Som lejer friholder du Duka for ethvert ansvar, du måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af brug af det lejede, herunder hvis det lejede benyttes i strid med gældende forskrifter.


Enhver skade på det lejede skal meddeles Duka omgående.


Hvis den lejede genstand kan repareres, skal dette ske på Dukas servicecenter eller hos en af Duka godkendt samarbejdspartner og kun efter forudgående aftale med Duka på tlf. 77 34 18 18 eller via kundeservice@duka.dk


Det er dit ansvar som lejer, at Duka til enhver tid har din korrekte adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Ved adresseændring skal Duka informeres senest 7 dage før flytningen.



6. Vedligeholdelse


Som lejer skal du vedligeholde den lejede genstand, så den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end hvad der følger af almindeligt slid og ælde.


Hvis en lejet vare retursendes til Duka, som følge af en opsagt lejekontrakt, og der konstateres en nedsat værdi, udover almindeligt slid og ældre, kan Duka opkræve en forholdsmæssig erstatning af lejeren.


Eksempelvis vil en lejet computer have en væsentligt forringet (eller ingen) økonomisk værdi, ved at have været jævnligt udsat for tobaksrøg og andre forurenende forhold, i hjemmet hvor varen opbevares og anvendes.



7. Fortrydelsesret


Når du indgår en lejeaftale, har du altid 14 dages fortrydelsesret ifølge forbrugeraftaleloven. For køb og leje af hardware (eks. mobiltelefon) gælder fortrydelsesretten fra den dag, du har modtaget din pakke.


For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Duka din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved opkald til Kundeservice på tlf. 77 34 18 18 eller via e-mail til kundeservice@duka.dk). I en situation hvor du skal sende fysiske varer retur, gør vi opmærksom på at brug af original emballage både sikre en forsvarlig transport samt udgør en andel af varens økonomiske værdi. Det betyder at hvis dele af den originale emballage, og tilbehør generelt mangler, kan du blive opkrævet en erstatning for denne.



Varen sendes, vedlagt udfyldt fortrydelsesformular (findes her), til:


Duka A/S


Omega 5,


8382 Hinnerup


Hent standardfortrydelsesformularen her.



8. Opsigelse


Lejeaftalen kan opsiges til udgangen af den aktuelle og betalte periode. Du kan opsige ved at ringe til Duka Kundeservice på 77 34 18 18 eller ved at skrive til kundeservice@duka.dk.


Alle kundekonti opgøres månedligt, hvorefter et evt. tilgodehavende, f.eks. depositum, udbetales uden unødig forsinkelse.



9. Tilbagelevering


Når lejeaftalen opsiges eller ophører, skal den lejede genstand tilbageleveres til Duka. Tilbagelevering skal ske efter forudgående aftale med Duka. Duka betaler herefter fragtomkostningerne, der er forbundet med at returnere genstanden.


Når du sender det lejede retur til os, er du ansvarlig for, at det er pakket forsvarligt ind. Det anbefales, at du gemmer den originale emballage. Du har også mulighed for at købe et godkendt emballagesæt hos Duka.


Når du tilbageleverer en lejet computer, sørger Duka for, at alle data og personlige oplysninger slettes fra maskinen. Det er ikke muligt efterfølgende at få data gendannet, når computeren er leveret retur.



10. Misligholdelse


Ved væsentlig misligholdelse af aftalen forbeholder Duka sig ret til at hæve lejeaftalen og tilbagetage det lejede samt kræve forfalden leje og omkostninger, der er medført af misligholdelsen, betalt. Følgende udgør væsentlig misligholdelse:




  • Hvis leje eller andre skyldige beløb udebliver i mere end otte dage efter forfaldsdato.

  • Hvis lejer vanrøgter eller forsømmer at vedligeholde den lejede genstand.

  • Hvis lejer forsømmer sin meddelelsespligt i forbindelse med skade på det lejede eller ved adresseændring.

  • Hvis den lejede genstand overdrages til tredjepart uden Dukas samtykke.

  • Hvis den lejede genstand anvendes i strid med love, forskrifter og instruktioner, der gælder for brug.



Forretningsbetingelserne er senest ændret d. 23. april 2024.

Fandt du ikke det, du søgte?

Det kan ske, at der er noget, vi har overset? Vi svarer gerne på stort og småt og sidder klar på 77 34 18 18

Få de seneste guides & nyheder - tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Fornavn:
Efternavn:
Spørgsmål og svarKunde Service